Her har du mulighed for at få en oase midt i storbyen – området kan prale af de helt fantastiske maritime omgivelser, der strækker sig omkring næsten hele ejendommen. Flyt ind i denne lækre og indbydende 3-værelses lejlighed på 106 velplacerede kvadratmeter, med udsigt til vand fra flere sider.

Tag elevatoren op til lejligheden, hvor du mødes af en lys og rummelig entré. Badeværelset er stilfuldt indrettet med væghængt toilet, separat bruseniche, gulvvarme og vaskesøjle. Som et ekstra plus har lejligheden et disponibelt rum, der giver ekstra opbevaringsmuligheder. Lejlighedens øvrige kvadratmeter fordeler sig på et stort soveværelse med udsigt til vandet og direkte adgang til et lækkert påklædningsværelse, samt et lyst børneværelse/kontor med udsigt til den fælles gård. Hjemmets hjerte er det kombinerede opholdsrum med køkkenalrum og stue i ét. Køkkenet fremstår som et elegant hvidt elementkøkken. I stuen strømmer lyset ind fra den østvendte altan, hvorfra der er en fænomenal udsigt til havnebassinet lige nedenfor lejligheden. Her kan du nyde morgensolen direkte fra altanen.

Denne arkitektoniske ejendom blev opført i 2014 og er centralt placeret mellem de forskellige ejendomme. Her er et hyggeligt fælles gårdmiljø med flere bord-bænke-sæt, en stor plæne til diverse aktiviteter samt en legeplads for de mindste. Derudover er der elevator i ejendommen og gode parkeringsmuligheder for cykler. Solen kan fanges dagen lang.

Med jeres nye adresse flytter I til Teglholmen, hvor I kommer til at bo blot 450 meter fra indkøb, og I kan cykle til Indre By på under 15 minutter. Desuden er der gode offentlige transportmuligheder. Går I over Teglværksbroen til Sluseholmen, venter der nogle skønne caféer og Havnebadet.

Gør denne fantastiske lejlighed til jeres nye hjem og oplev en unik kombination af storbyliv og naturskønne omgivelser!