Moderne og rummelig lejlighed med egen terrasse – attraktivt beliggende i Virum/Sorgenfri
På Hummeltoftevej i Virum, ganske tæt på Sorgenfri Station, udlejes denne lyse og moderne 2-værelses lejlighed på 97 m². Lejligheden er beliggende i stueplan i en nyere ejendom fra 2019 og byder på en rigtig god planløsning, moderne materialer og egen terrasse med dejlig eftermiddagssol.
Man træder ind i en stor og møblerbar entré med god plads og praktiske indbyggede skabe. Herfra er der adgang til lejlighedens rummelige badeværelse med stor bruseniche, gulvvarme samt egen vaskesøjle.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum og stue, hvor køkken og opholdsrum smelter fint sammen. Det stilrene hvide køkken har et enkelt og tidløst udtryk og god arbejds- og opbevaringsplads, mens rummets størrelse giver rig mulighed for både et stort spisebord og en hyggelig sofafdeling.
Fra stuen er der direkte udgang til lejlighedens egen terrasse. Terrassen vender godt i forhold til eftermiddagssolen og bliver en naturlig forlængelse af opholdsrummet i sommerhalvåret – perfekt til både afslapning og måltider under åben himmel.
Lejligheden rummer desuden et stort soveværelse med indbyggede skabe
Ejendommen er opført i 2019 og har elevator samt cykelkælder. Fra lejligheden kan man tage elevatoren direkte ned i kælderniveau, hvorfra der er adgang videre til Lidl – en lille detalje, som gør hverdagen særdeles nem, når indkøbene skal klares.
Området
Beliggenheden kombinerer på fineste vis en nem og praktisk hverdag med nogle af Nordsjællands dejlige grønne omgivelser. Sorgenfri Station ligger tæt på ejendommen, og herfra er der gode forbindelser mod både København og resten af Nordsjælland.
I nærområdet findes gode indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, mens man samtidig har kort afstand til blandt andet Sorgenfri Slotspark, Lyngby Åmose og Mølleåen med skønne muligheder for gå- og løbeture.
Kongens Lyngby og Lyngby centrum ligger ligeledes ganske tæt på med et stort udvalg af butikker, caféer, restauranter og øvrige byfaciliteter.
En rigtig dejlig og moderne bolig for den, der ønsker god plads, egen terrasse og en særdeles bekvem hverdag – samtidig med at både naturen og København er inden for nem rækkevidde.
Lejeperioden er 6 måneder og er ikke en dele lejlighed.
















