Forhåbningsholms Allé er en af Frederiksbergs mest attraktive adresser – et fredeligt og grønt åndehul midt i byen, men stadig kun få skridt fra alt, hvad hjertet kan begære. Her bor du centralt på Frederiksberg C med hyggelige caféer, delikate specialbutikker, gode indkøbsmuligheder og smukke parker som Frederiksberg Have og Landbohøjskolens Have lige i nærheden, herunder 200 meter til Sankt Jørgensen sø og Værnedamsvej. En perfekt kombination af ro, byliv og grønne åndehuller.

Lejligheden ligger i en klassisk og velholdt ejendom fra 1905 og byder på en veldisponeret planløsning med masser af lys og en fantastisk atmosfære. Fra den vestvendte altan har du en enestående udsigt over Frederiksbergs tage og byens smukke bygninger – et ideelt sted at nyde eftermiddags- og aftensolen.

Indretning:

  • Entré med indbygget skab
  • Pænt, nyere badeværelse med separat bruseniche og gode opbevaringsmuligheder
  • Lys og indbydende stue i åben forbindelse med køkken – med plads til både sofaarrangement og spiseområde
  • Køkken i hvide elementer med sorte bordplader, integreret opvaskemaskine og alle nødvendige hårde hvidevarer – samt direkte udgang til altanen via dobbeltdøre
  • Vestvendt altan med sol og udsigt over byens tage
  • Soveværelse med ovenlysvinduer
  • Smukke sildebensparketgulve i det meste af lejligheden, der understreger boligens klassiske elegance

En bolig for dig, der drømmer om et hjem med sjæl, lys og luft – og en af Frederiksbergs absolut bedste beliggenheder.