Dejlig 2 værelses lejlighed på Amager med altan og nyere køkken og badeværelse. Lækker lejlighed med central beliggenhed på rolig sidegade. Du bydes velkommen i lejlighedens fordelingsentre hvor der er indbygget skabsvæg med plads til over/fodtøj. I forbindelse med entre’en har du adgang til badeværelset, som er totalrenoveret for ca. 5 år siden, her er seperat bruseafsnit og vindue så der kan luftes ud. Ydermere dejligt Unoform køkken, ligeledes skiftet for ca. 5 år siden her er opvasker og vaskemaskine.

Hyggelig lys stue med god plads til både daglig -og spisestue i et’ samt udgang lejlighedens skønne altan. Stuen har et skønt lysindfald idet lejligheden er beliggende på hjørnet af ejendommen hvilket gør at de mange vinduer giver et ekstraordinært godt lysindfald. Fra stuen er der adgang til herligt soveværelse med plads til garderobeskab.

Beliggenheden på Amager er helt i top, du ligger tæt på Amagerbrogades handelsliv, Metro, og kun en kort cykeltur fra indre by og det populære Amager Strandpark. Dørtelefon, depotrum, fællesvaskeri samt hyggeligt fælles gårdanlæg.