Velindrettet enderækkehus i 2 plan bygget i 2017.  Huset fremstår lyst og i god stand med en super placering i Espergærde.

Fra Esperhave kan man nå alle Espergærdes attraktioner til fods. Mod øst er et hyggeligt maritimt miljø med strand, havn og det gamle fiskerleje, der har et sydlandsk café- og restaurantmiljø, hvor man kan bade eller købe en is på havnen.

Byen har derudover fire skoler, børneinstitutioner, Danmarks næststørste gymnasium, bibliotek, idrætsforeninger samt et stort udbud af dagligvareforretninger og specialbutikker.Ejendommen indeholder:

Entre med garderobe, bryggers. Lækkert gæstetoilet, dejlig stor opholdsstue med udgang til terrasse/have, fra stuen er der åbent til køkkenalrum. Et hvidt HTH køkken med alt i hårde hvidvarer. Første sal rummer fordelings repos med ovenlys, 3 store og lyse soveværelser alle med indbyggede skabe. Stort lyst brusebadeværelse. Overalt i huset er der egetræsplankegulv med gulvvarme.

Lejemålet er møbleret og lejeperioden er 6 måneder fra den 15 november 2021.