Her får I en udsøgt mulighed for at komme til at bo i denne lækre bylejlighed i hjertet af Helsingør. Lejligheden er beliggende øverst oppe i denne skønne gamle fredede ejendom. Fra lejligheden har du frit udsyn over byens tage og Øresund. Kun få minutters gang til alt lige fra bylivet, kulturværftet, specialforretninger, gode restauranter eller en gåtur ude i den skønne natur, og med kun 35 minutter med Kystbanen til København fås det ikke meget bedre.

En meget indbydende, lys og spændende lejlighed på 2 etager hvor der er brugsret og adgang til hyggelig gårdhave og have samt en fælles gårdhave med hele ejendommen.

Lejligheden indeholder:

Entre med indbygget garderobe, rummeligt badeværelse med brus, stort, lækkert køkkenalrum/spisekøkken hvor køkken er holdt i gråt. Skøn, stor stue hvor der er synligt bindingsværk loft, til kip samt åbent op til 1. salen. I stuen er der et meget smukt lysindfald og brændeovn. Dejligt soveværelse med adgang til påklædningsværelse. Første salen  som er på ca. 24 m2, rummer en stor repos som eventuelt kan bruges til kontor, her er der ligeledes udsigt over vandet – ydermere er der 2 rigtige gode disponible rum som kan bruges til gæsteværelse eller opbevaring.