Med Slotsholmen som nabo.
Løngangsstræde er centralt beliggende i hjertet af det gamle København mellem Tivoli og Christiansborg Slot.
Denne smukke ejendom fra 1877 ligger ved den hyggelige plads, Vandkunsten, der i dag er et yndet mødested med et lille springvand. Der er få minutters gang til både Rådhuspladsen, Gammel Torv, kanalerne og Glyptoteket, ligesom Hovedbanegården, Nørreport, Vesterport og Kongens Nytorv er indenfor gåafstand.
Løngangsstræde er en meget stemningsfuld og relativt rolig gade, der forbinder Frederiksholms Kanal med Vester Voldgade, som har gennemgået en betydelig transformation, og er blevet til et grønt byrum med en levende promenade, og et nyt fælles opholdsareal i byen. Ejendommen er således beliggende i fredelige omgivelser i hjertet af city.
Lejligheden indeholder: Rummelig entre med indbyggede skabe samt udgang til terrasse fra entreen er der to trin ned til skøn, stor opholdstue som er i åben forbindelse til lækkert køkken alrum hvorfra der er udgang til terrasse. Fantastisk, lækkert Snedker køkken i røget Eg. Stort brusebadeværelse med vaskesøjle og gulvvarme. Skønt soveværelse med udgang til terrasse samt direkte adgang til påklædningsværelse.
En super lækker og velindrettet lejlighed hvor kun kvalitetsmaterialer er brugt.