Med denne bolig, får du rig mulighed for, at nyde kolde fadøl i forårs -og sommersolen på Sankt Hans Torv, gode løbeture rundt om Søerne og lækre middage med vennerne på Nørrebros Bryghus, Torvets mange spisesteder eller Elmegades lækre takeawaysteder og små kreative specialbutikker.
Det gode indtryk starter allerede, når du står og ser på den smukke gamle ejendom fra år 1907 med murstensfacade, flotte buede karnapper og sprossede vinduer.
Selve lejligheden er mindst lige så skøn, som de ydre rammer. Du føler dig hjemme, så snart du træder ind ad døren og der hersker en lys og venlig atmosfære i de store, gode rum.