Ønsker du at kunne nyde udsigten som strækker sig milevidt ud over vandet og København? Så er det her du skal bo….
En imponerende udsigt er, hvad der venter jer, når I flytter ind på 5. sal i ejendommen Gemini Residence. Grundet bygningens arkitektur føles det som at være på 8 sal. Ejendommen er oprindeligt bygget i 1963 men i 2005 blev den gennemrenoveret og har sidenhen været ramme for luksuslejligheder. Som lejer af denne lækre treværelses lejlighed på 143 m2 kan I nemlig se frem til en fantastisk udsigt over Københavns Havn og Bryggerbroen på Islands Brygge. En smuk bygning, som placerer jer nær vand, natur og by.
Allerede i opgangen bliver I mødt af den storslåede arkitektur, der er gennemgående i hele bygningen. Via ejendommens elevator kan man komme fra parkeringskælderen og direkte op til denne fantastiske lejlighed beliggende på 5 sal.
Lejligheden indeholder, møblerbar entre med indbyggede skabe, lækkert gæstebadeværelse med gulvvarme. Fra entreen kommer man ind i lejlighedens største rum, køkkenalrummet, hvor der er en uovertruffen udsigt. Rummet er stort og med højt til loftet, opholdsstue og køkkenalrum i hver sin ende af rummet, lækkert hvidt køkken og en køkkenø, som adskiller køkken og spiseafdeling. Skydedør til et stort soveværelse med indbyggede skabe og udgang til den store terrasse. Fra soveværelset er der ligeledes direkte adgang til lækkert brusebadeværelse med vaskesøjle og gulvvarme. Rummeligt gæsteværelse/kontor ligeledes med indbyggede skabe og udgang til terrasse.
Med højt til himlen og en fantastisk udsigt slynger den to meter brede og ca. 30 meter lange altan sig langs lejligheden og har udgang hertil fra alle lejlighedens rum. Ydermere er der privat parkering i P-kælder.