Luksushus med forrygende udsigt over fjord og bjerge.

Blot 45 minutter fra Reykjavik i Islands storslåede natur finder du dette unikke fritidshus med masser af plads og magisk udsigt.

Ønsker du det eksklusive kombineret med lækkert nordisk design og arkitektur, hvor alt inde såvel som ude oser af kvalitet, finder I ikke noget bedre hus i Island. Huset på 150 m2 er arkitekttegnet og bygget af de lækreste materialer. Arkitektonisk har man mestret at bygge et hus, som falder perfekt ind i den storslåede natur. Udover at huset er vanvittigt lækkert, har det den absolut bedste og smukkeste beliggenhed.

Grunden er skrånende, og huset ligger med en panoramaudsigt over Hvalfjorden og de omkringliggende bjerge. Huset placering giver en ugeneret og enestående udsigt over fjorden fra næsten alle husets rum.  Fra en hot tub (med plads til 8 pers.) placeret på den store træterrasse på den østlige side af huset, kan man nyde udsigten og det evigt omskiftelige lys døgnet rundt – og nordlys i vinterhalvåret. Der er ligeledes en skøn træterrasse på den vestlige side af huset med grill og spiseplads.

Huset har plads til 16 både hvad senge og spisepladser angår.

Der er en rummelig entre med garderobe og et smukt gulv af islandsk natursten (basalt). Denne flotte natursten går igen på alle husets badeværelser og giver huset et helt specielt touch. Fra entreen er der adgang til to lækre soveværelser med stor dobbeltseng, og hver har trappe op til en hems med en mindre dobbeltseng og ovenlysvinduer. Det ene af disse soveværelser har en uforstyrret udsigt til husets naturgrund med birk og mos, og det andet har en forrygende fjordudsigt. Mellem soveværelserne ligger et lækkert brusebadeværelse.

Huset tredje soveværelse finder man i den modsatte ende, hvor et masterbedroom indtager hele gavlpartiet med en spektakulær udsigt i tre retninger, eget brusebadeværelse og arbejdshjørne. Også herfra er der en trappe til en hems med ovenlysvindue og dobbeltseng.

Elektriske rullegardiner der betjenes fra sengen sikrer i alle soveværelserne, at man kan nyde udsigten fra det øjeblik, man slår øjnene op. Alle tre soveværelser har skydedør med udgang til terrasse.

I husets åbne hjerte ligger et fantastisk højloftet rum med en hyggelig pejsestue og et lækkert køkkenalrum. Stuen og alrummet er adskilt af en smuk væg beklædt med rå islandsk basaltsten, hvori der er placeret en gennemgående pejs. Fra begge rum er der en uspoleret og enestående udsigt over fjorden.

Et sådant hus har selvfølgelig også et feinschmeckerkøkken; køkkenet er fra Culina snedkerkøkkener og udført i bedste danske håndværkstradition.

På husets vestside er der en terrasse, der nærmest som en atriumgård fører over til et anneks på 30 m2, som rummer en entre med vaskemaskine og tumbler, et lækkert brusebadeværelse samt et værelse med en store dobbeltseng og en snedkerbygget køjeseng. Her er desuden en sofa og husets eneste fjernsyn med playstation.

Både hus og anneks har i øvrigt hurtigt wifi.

Dette er ganske enkelt et enestående hus med en pragtfuld beliggenhed. Husets arkitektur og indretning er gennemtænkt, alle materialer og møbler er valgt med omhu, så det er smukt at se på og opholde sig i. Et akustikvenligt loft af egetræslameller sikrer en behagelig akustik. Huset er gennemført lækkert, det er enkelt møbleret med tidløse og klassiske møbler, og der er tænkt over selv de små detaljer, som for eksempel eksklusivt  hørsengelinned og håndlavet keramikservice.

Placering tæt på Islands naturperler

Huset nyder godt af en placering på nordsiden af Hvalfjorden, tæt på flere af landets enestående naturperler. Hvalfjorden er desuden udgangspunkt for talrige vandreruter.

Udvalgte afstande:

    • Thingvellir: 1 time
    • Gullfoss og Geysir: 1 time og 40 min
    • Hraunfossar: 1 time
    • Reykholt: 45 min
    • Stykkisholmur: 1 time og 30 min
    • Snæfellsjökull: 2 timer
    • Deildartunguhver og Krauma naturbade og -spa: 40 min
    • Naturbadet Gudlaug: 20 min

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ejendomsoplysninger
Komplet
Boligtype Fritidshus
Areal 150 m2 plus anneks på 30m2
Antal værelser 4 soveværelser plus sove hemse med dobbeltsenge
Lejeperiode Minimum 3 døgn - 10 % rabat ved leje i en uge
Leje pr. md. 5.000 - 7.500 pr. døgn alt efter årstid.
Vand Ja inkl i lejen
Varme Ja inkl i lejen
Lejeperiode: Lavsæson: 1/11 - 28/2 (minus jul, nytår og uge 7) 5.000 dkk pr. døgn.
Lejeperiode Mellemsæson: 1/3 - 30/4 og 1/9 - 31/10 (minus påske og uge 42) 6.000 dkk pr. døgn.
Lejeperiode Højsæson: 1/5 - 31/8 samt jul, nytår påske og uge 7 og uge 42 7.500 dkk pr. døgn
Afstand Keflavik International Airport: 1 time og 20 min. Reykjavik: 45 min. Akranes/Indkøb: 20 min.
Rengøringsgebyr 1.500
Bestil fremvisning

Ring på 70 60 55 16 eller skriv til kontakt@libertyhousing.dk

Spørgsmål & svar

Det eneste du hæfter for, er vedligeholdelse og fornyelse af lås og nøgler. Derfor er der alligevel mulighed for at der kan være andet aftalt i lejekontrakten, og så gælder det. Derfor gælder det selvfølgelig om at være opmærksom på det. Du er også ansvarlig for vedligeholdelse af egne elementer, f.eks. hvis du installerer en vaskemaskine, selvom der står i lejekontrakten at udlejer er forpligtet til vedligehold af hårde hvidevare, er det kun dem der var ved indflytning.

Den husleje, du finder på vores hjemmeside, er altid den faktiske leje. Det vil sige, at du derudover skal betale for udgifter til vand, varme, el og i nogle tilfælde tv og internet. Vi kan give dig det omtrentlige månedlige forbrug på de enkelte lejeboliger. De forskellige beløb vil fremgå særskilt i din lejekontrakt. Ifølge dansk lovgivning skal udlejer kunne fremvise et regnskab for forbrugsomkostninger, derfor bliver huslejen og forbrugsomkostningerne altid opkrævet særskilt.

Lejer du en lejlighed, betaler du oftest vand og varme direkte til udlejer I forbindelse med, at du betaler selve lejen. Lejer du et hus, betaler du ofte vand a conto direkte til udlejeren I forbindelse med, at du betaler for selve leje, mens øvrige omkostninger til el, varme, internet og så videre betales direkte til udbyderne. Vi hjælper dig selvfølgelig med at få overblik over betalingen, når du finder en lejebolig via os. Såfremt der er en administrationsaftale på lejemålet, står Liberty Housing for at aflæse diverse målere. Ellers skal du aftale dette direkte med udlejer ved indflytning.

Hvis du lejer en lejebolig, som ikke er møbleret, har du ansvaret for at tegne en indboforsikring efter som det er dine ting, der er iI lejeboligen. Lejer du derimod en allerede møbleret lejebolig, har udlejeren ansvaret for at tegne en indboforsikring, der dækker de møbler, der er. Medbringer du din egen computer for eksempel eller et enkelt møbel, skal du fortsat tegne forsikring for disse ting, da de ikke er omfattet af udlejers forsikring.

Go to Top