Med direkte udsigt til vandet finder I dette nyopførte hus, opført i 2021. Havet kommer jer i møde, hvad enten I står i stueplan eller på førstesalen. Da dette hus blev tegnet var det med fokus på at få mest muligt glæde af udsigten, samt udnytte det smukke lysindfald i form af store vinduespartier.

Adressens navn, Gl Strandvej, synes allerede fra begyndelsen at antyde den tætte forbindelse til vandet, og det bliver inden længe en af jeres yndlingsbeskæftigelser at følge livet på havet og de mange både, store som små, der passerer ude på sundet. De fine alléer af stynede træer og charmerende villaer. Den korte afstand til kysten betyder tillige, at I har rige muligheder for at give jer i kast med alverdens aktiviteter på havet, ligesom I kan tilgå skove og grønne arealer i nærområdet.

Ejendommen fremstår stadig ny grundet sin unge alder, så alt er selvsagt parat til, at I flytter direkte ind.

Inden for nær afstand ligger Krogerup, hvor internetbutikken aarstiderne.dk har sin gårdbutik med økologisk frugt og grønt. Restaurant Sletten, som er en af de bedste restauranter i Nordsjælland. Fiskeforretningen på Sletten havn er populær, det samme er iskageboden og bådeklubben. Og så ligger Kunstmuseet Louisiana kun 100 meter fra ejendommen. København ligger en halv time mod syd, Helsingør et kvarter mod nord.

Ejendommen indeholder: Entre med indbygget skabe og trappe til første sal, stort, lækkert badeværelse, to gode og rummelige værelser. Dejligt stort Svane køkkenalrum, hvorfra der er udsigt over vandet og til Sverige samt udgang til skøn stor terrasse.
Første sal: Stor, opholdsstue med fransk altan og vid skøn udsigt over havet. Stort brusebadeværelse, lækkert stort soveværelse med direkte adgang til påklædningsværelse.

Underetage: Stort og meget anvendeligt alrum, rummeligt teknikrum/vaskerum, godt “værelse/kontor”.

Overalt er der gulvarme (Luft til vand varme)